Find en god paddel til dit paddleboard

En god paddel er en vigtig del af at stå på paddleboard. Det skal gerne være en af høj kvalitet, så den kan holde til noget, men også en der f.eks. kan justeres i højden. Justeringen af højden er ikke blot nødvendig i forhold til dig selv, men også når du f.eks. skifter mellem at sidde på knæ og stå op på dit SUP board.

Går man fra at stå op til at sætte sig på knæene er det vigtigt at din paddel kan gøres kortere, således at den tilpasses din position på paddleboardet. Den kortere paddel er mere komfortabel at bruge når du sidder på knæene og den justeringen af højden sikrer også, at du får det maksimale ud af dine tag i vandet.

Den typiske paddel til et SUP board vil være konstrueret i aluminium, carbon, glasfiber eller andre lette materialer. De lette materialer gør padlen nemmere at arbejde med når du står på dit board. Du vil også opleve at nogle padler kan skilles ad, f.eks. i tre dele. Det er oplagt for mange at gå efter en paddel, der kan skilles ad, fordi det gør den nemmere at transportere end hvis man skal slæbe en +2 meter lang paddel med sig.

Menu